Links til spændende og sjove sider om matematik

Den sjove del af matematikken har selvfølgelig en række interessante links.

Der er især 2 personer jeg vil nævne, da de har været til stor inspiration for mig.

Den første er arkitekten Anker Tiedemann, som med sine - indtil videre - 5 bøger viser matematikkens store mangfoldighed.
www.anker.tiedemann.dk

Den næste er matematikeren Carsten Cramon, der holder foredrag på blandt andet Folkeuniversitetet om det gyldne snit, tal i naturen og de platoniske legemer. Han arrangerer rejser til blandt andet Spanien, hvor man udover at besøge hovedattraktionerne i Granada, Corboba og Sevilla får 11 timers foredrag om matematikken i de islamiske mønstre samt kunsthistorie.
www.CC5.dk

 

Den særlig udfordrende side af rumgeometrien finder man blandt andet i det englænderne kalder puzzles, - der en en lang række af forskellige opgaver og hjernevridere. En af de danske fremstillere af disse puzzles finder man på
www.mypuzzle.dk
Her kan man også se billeder fra nogle af de puzzledage, der under navnet DPP - Dansk Puzzle Party har været afholdt.

I England findes også et antal puzzle-fabrikanter. En af dem, jeg selv har besøgt er
Pentangle Puzzles i Hampshire.
www.pentangle-puzzles.co.uk

 

Kan man lide selv at klippe og lime geometiske figurer, kan man have glæde af at se på forlaget Tarquin's hjemmeside www.tarquinbooks.com
Her finder man en lang række bøger og hefter med matematik og geometri, logik og opgaver - og altså figurer til at klippe ud, - samt meget andet.
Disse bøger og hefter kan købes over nettet, men de fleste af dem kan også købes herhjemme hos e-boghandlen Math 'n Stuff, der ejes af Leif Krahg på www.math.dk
Leif Kragh er tidligere matematik-konsulent i Albertslund kommune og timelærer på Danmarks Lærerhøjskole.
På hjemmesiden kan man se en oversigt over alt, hvad han forhandler, og der er en lille beskrivelse af hver enkelt emne.
Det er overskueligt og nemt og kan anbefales.

 

Bjarne Jespersen har en krøllet hjerne. Det kan man se i Anker Tiedemanns bog "Forstyr ikke mine cirkler" på side 26, og på side 27 er der billeder af nogle af hans fine rumgeometriske figurer.
www.lommekunst.dk

 
© 2008 - 2018 Ebbe Magnussen.